Konkretisternes fodboldhold (Carl Henrik Svenstedt 1964)

Den konkrete poesi fra 1960'erne udgør et centralt kapitel i Sveriges litteraturhistorie også i internationalt og ikke mindst dansk perspektiv. Her møder man poeter og multikunstnere som Öyvind Fahlström, Carl Fredrik Reuterswärd, Bengt Emil Johnson, Torsten Ekbom, Jarl Hammarberg, Leif Nylén og Åke Hodell. En række poeter, der i forfattergerningen inddrog andre udtryksformer end pen og blæk. De flyttede sig hele tiden mellem medier. Arbejdede både med lyd, billeder og happenings og kombinerede den rumlige kunst med den litterære. En lang række af deres værker forudsatte nærmest den bevægelse og interaktivitet, som først med en senere tids medier er blevet mulig. De vendte og drejede papiret på skrivemaskinens valse, talte om "tv-digte" og kunne kun i det fjerne ane computerens muligheder. Efter i en årrække at have været glemt er de konkrete poeters arbejde nu igen vakt til live, ikke mindst blandt de yngste forfattere og litterater i Sverige. Hos "Generation OEI", som de unge er blevet kaldt efter tidsskriftet og talerøret af samme navn. Her kan man - ikke mindst på grund af kendskabet til ny medier - forstå de konkrete poeters genreoverskridende projekter og lade sig inspirere til selv at eksperimentere med den poetiske form.
 

Den svenske litterat Karl Erik Lagerlöf udgav i 1975 en række samtaler med toneangivende digtere fra årtiet inden. I bogen Samtal med 60-talister udvikler han en teori om, at digterne efter metafysikken og idealismen, teorierne og de store systemdannelser blev nødt til at opfinde tingene forfra. At tage udgangspunkt i mere enkle forhold og - som Lagerlöf skriver - søge det sande "ikke i sammenhængen, ikke i logikken eller generaliseringen, men i det individuelle, i det konkret nærværende, ikke i syllogismen, men i det sete, i genstanden, ja, man så til og med sproget som en genstand". På den måde opstod tingsliggørelsen af sproget - en ny mystik, hvor ord og bogstaver betones som håndgribelige ting, som et konkret materiale.
 

I Sverige opstod den konkrete poesi som en selvstændig spontanistisk retning. Den skiller sig tydeligt ud i forhold til den mere konstruktivistiske og stringente konkrete poesi, der i 1950'erne voksede frem så forskellige steder som Tyskland/Østrig og Brasilien. I de tysktalende lande var østrigeren Eugen Gomringer bannerfører for bevægelsen, mens den i Brasilien blev promoveret af gruppen bag tidsskriftet Noigandres. Bag den svenske konkrete poesi stod digteren, kunstkritikeren og billedkunstneren Öyvind Fahlström, der allerede i 1953/54 udarbejdede et svensk bud på et manifest for bevægelsen. Hjrtli tekklykk fsdak ("Hätila ragulpr på fåtskliaben") kaldte han det med en vrøvlevending fra Peter Plys. I manifestet taler Fahlström om, hvordan de nye digtere må opfatte sproget som et konkret materiale, der kan æltes og masseres. Han mener, at digterne må lukke ørerne for traditionel symbolik og i stedet opdyrke nye strukturer og ordnende principper i poesien. Der skal lægges vægt på den lydlige og visuelle dimension af digtekunsten, og ikke længere satses ensidigt på den unikke og præcise metafor. Fra midten af 1950'erne er Fahlström sammen med Carl Fredrik Reuterswärd repræsentant for ønsket om en større poetisk grumsethed. En mulighed for at inddrage blandt andre verbale former - barnets og den sindssyges sprog - i poesien. Reuterswärd udgav enkelte bøger i løbet af 1950'erne, hvor man mærker spændet mellem den klassiske, metafortunge modernisme og den nye konkrete poesi. Fahlströms egen poesi - hans såkaldte Bord (bogstaver + ord) - skulle derimod ikke udkomme før end ti år senere, hvor bølgen endelig for alvor fik fat i de svenske kunstmiljøer.
 

Leif Nylén - digter og kunstkritiker - fortæller i sit hovedværk om perioden, Den öppna konsten, at den konkrete poesi ingen steder fik så meget opmærksomhed som i Sverige. Der dukkede den op åben, legende, dynamisk og ekspansiv, mens den tyske og brasilianske variant var domineret af en reduktionisme, der ifølge Nylén rendyrkede fonetiske, grafiske, ideogrammatiske eller ideologiske aspekter af sproget, noget i stil med laboratorieøvelser. I Sverige gjorde poesien op med den herskende symbolske og syntaktiske orden for at give plads til noget mere. Som Nylén skriver: "handling blev ofret til fordel for hændelser, det poetiske subjekt erstattedes af et kor af stemmer". De konkrete poeter i 1960'ernes Sverige gav ikke afkald på nogen af sprogets muligheder. I både poesi og - for Torsten Ekbom og Erik Beckmans vedkommende - prosa arbejdede forfatterne med alle tænkelige afarter af det litterære inventar: serielle kompositioner, fonetiske eksperimenter, hverdagsrealisme og surrealistiske associationskæder eller stemmer, typografi, talesprog og så videre. For flere af hovedaktørerne - Jarl Hammarberg, Bengt Emil Johnson og Öyvind Fahlström - var en særlig sensualisme i sproget karakteristisk - "en erotisk ladet sanselighed" som Nylén kalder det . Også dét en afgørende forskel på den svenske og internationale konkrete poesi.
 

Den konkrete poesi i Sverige er mere end digterne og bøgerne. Den er også forlagene og dagbladene, der fra begyndelsen af 1960'erne sukkede efter nye toner på litteraturens felt. Alle døre var pivåbne, som Torsten Ekbom siger , det var bare at gå i krig. Den konkrete poesi er tidsskrifterne, ikke mindst Rondo , hvor de fleste af hovedpersonerne blev lanceret, og det efterfølgende Gorilla , der introducerede medieteoretikeren Marshall McLuhan og nærmest begravede sig selv i vanskelige spilteorier og analyser af den medieskabte virkelighed. Den konkrete poesi er også stederne. Enhver ordentlig isme har sin cabaret - de svenske digteres foretrukne var Pistolteatret, Fylkingen og ikke mindst Moderna Museet, dengang ledet af den visionære Pontus Hultén. Her fandt Svisch-gruppen , som flokken af konkrete poeter kaldte sig, sammen om litterær performance, tekst-lyd-poesi og happenings.
 

I den korte version varede den konkrete poesi i Sverige godt seks år. Fra 1961 hvor Hammarberg og Johnson debuterede til 1967, hvor Gorilla blev nedlagt, og Leif Nylén gik over til progmusikken . I den lange version lever den stadig og trækker tråde fra Fahlströms manifest og den konkrete musiks introduktion på Fylkingen i begyndelsen af 1950'erne til lyrikprojektioner, graffiti og litteraturinstallationer fra 2000-tallets begyndelse. Læren er den samme dengang og nu. Sprogets mindste enheder er poesiens bolledej. Et ord = et ord. Det er lige så meget et spørgsmål om, hvordan det lyder og ser ud, som om hvad det egentlig siger.

konkretpoesi.se er støttet af:
Autorkontoen
Stiftelsen Längmanska Kulturfonden
Fonden for Dansk-Svensk Samarbejde
Sveriges Ambassade i København

Afsnit P er desuden støttet af:
Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter

Udført af og Tak til, se